• Behandlingstid30-45 minutter
  • Resultat8-12 uger
  • BedøvelseIngen
  • HoldbarhedPermanent
  • Nedetid / OphelingIngen
Cerix-klinik: En kvindelig behandler udfører en præcis injektionsbehandling (skleroterapi) mod åreknuder på patientens underben under en forstørrelseslampe. Hun har pink handsker, arbejder koncentreret med fine instrumenter, og det sterile klinikmiljø i baggrunden understreger Cerix' professionelle benbehandling. Patienten ligger afslappet, med synlige huddetaljer og naturlig belysning.
Tydelige karsprængninger på benene?

Sprængte blodkar på benene er en udbredt udfordring, som mange oplever i takt med alderen, under graviditet, ved hormonelle forandringer eller som følge af langvarigt stående arbejde. Disse røde eller blå karstrukturer viser sig ofte som fine linjer på hudens overflade og kan være kosmetisk generende, selv når huden ellers er sund og velfungerende.

Karekspansion i de små overfladiske blodkar kan give anledning til et ønske om pænere ben og en mere ensartet hudtone. Hos CeriX tilbyder vi sklerosering, en effektiv og skånsom metode til at fjerne disse synlige kar. Behandlingen foregår ved, at en tynd nål injicerer en særlig væske direkte i de berørte blodkar, hvilket får dem til at lukke sig og gradvist forsvinde. Resultatet er et klarere, renere udtryk i huden og ben, du igen har lyst til at vise frem.

Fordele ved sklerosering:

  • Reducerer synlige karsprængninger og fine blodkar på benene
  • Effektiv behandling med veldokumenteret virkning
  • Hurtig behandling
  • Forbedrer hudens visuelle ro og udtryk
  • Velegnet til både små og mere fremtrædende kar

Book konsultation Bliv medlem

Mere information om behandlingen

Kontakt os endelig, hvis du ikke finder
svar på dit spørgsmål her.

Hvordan virker karfjernelse på benene med sklerosering?

Vi møder mange mennesker, som er kede af ikke at have vist deres ben frem i årevis. Alder, genetik og graviditet kan øge trykket i kroppen og føre til udviklingen af trådformede blodkar og karsprængninger på lår, ansigt og bryst. Disse kosmetisk generende kar kan påvirke både selvtillid og velvære, særligt hvis man har et ønske om forbedring af benenes udseende.

Hos CeriX tilbyder vi sklerosering, en ikke-kirurgisk karbehandling, der har til formål at lukke de synlige kar og dermed skabe en skånsom fjernelse af kar. Ved behandling af karsprængninger injiceres en lille mængde af enten højkoncentreret saltvand eller Aetoxysklero direkte i det synlige kar ved hjælp af en tynd nål. Væsken fremkalder en lokal irritation i karret, som får karvæggene til at hæve op og klistre sig sammen.

Når blodet ikke længere kan passere gennem karret, vil det gradvist blive nedbrudt og forsvinde. Resultatet er karfjernelse uden operation, en effektiv og skånsom metode, som kan føre til et mærkbart løft i både hudens udseende og selvtillid.

Før fjernelse af karsprængninger

Du skal forud for behandlingen ind til en gratis og uforpligtende konsultation. Her vil du udover den mundtlige information, få udleveret skriftlig information af din personlige kosmetiske sygeplejerske. Sygeplejersken vil lave en behandlingsplan og oplyse dig om det forventede antal behandlinger. Vi kan ikke tilbyde dig behandling med sklerosering, hvis du er gravid eller ammer. Det er ligeledes en kontraindikation, hvis du tidligere har haft en blodprop, tager blodfortyndende medicin eller har Diabetes.

Selve behandlingen

Selve behandlingen af blod-og karsprængninger med sklerosering varer normalt mellem 30 og 45 minutter. Du kan tage direkte tilbage på arbejdet eller fortsætte med dine daglige gøremål efter behandlingen. Antallet af behandlinger afhænger helt af antallet af blodsprængninger og hvor mange, man ønsker fjernet. Typisk bør du forvente 1-3 behandlinger med et interval på ca. 4 uger mellem hver behandling, for at opnå det bedste resultat.

Sklerosering foregår med en lille tynd nål. Stikket mærker man stort set ikke, men det kan svie en smule, når produktet sprøjtes ind. Nogle synes, det klør de første par dage, men man får en kompressionsforbinding på, som sikrer, at karrene ikke udvider sig igen. Du skal undgå træning og motion de første fire dage, så blodgennemstrømningen ikke øges.

Efter fjernelse af karsprænginger

Efter en behandling med sklerosering, skal du i 24 timer efter behandlingen have en kompressionsstrømpe på. Disse udleveres i forbindelse med behandlingen, og er inkluderet i prisen. Derudover skal du forvente, at der kan forekomme blå mærker og i enkelte tilfælde små sår i det behandlede område, som forsvinder igen inden for et par uger. De første 4 dage efter behandlingen må du ikke træne og blive varm ved f.eks. at gå i sauna eller dampbad. Det endelige resultat ses 8 uger efter behandlingen.

Hvor lang tid holder resultatet af sklerosering?

Får du en komplet behandling, som typisk er 2-3 behandlinger, er karsprængningerne stort set væk. Der vil kunne komme nogle nye kar i området, men de kar, man fjerner og lukker helt, vil være væk for altid. Venen der skaber problemet, forsvinder dog ikke – den er der stadigvæk tryk i. Derfor vil det for mange være en god idé at komme ind med et par års mellemrum for at holde dannelsen af nye karsprængninger i samme område nede.

Er karfjernelse med sklerosering farligt?

Nej, det er det ikke. Karrene har ingen funktion i dit kredsløb, og transporterer derved ikke blod rundt i kroppen. Det er derfor ganske ufarligt at få fjernet blodsprængninger på benene.

Områder der kan blive behandlet

Vælg flere områder og beregn din pris, eller gå til behandlingen for at lære mere

Alt du skal vide om karfjernelse
med sklerosering

Vores erfarne behandlere anvender sklerosering til effektivt at fjerne synlige karsprængninger på benene – med fokus på et ensartet resultat.

Sklerosering2
 
Dit behandlingsforløb
Vi sikrer dig højeste faglighed og professionalisme fra start til slut.
Book en
konsultation1

Du bliver guidet fra starten. Sammen med vores eksperter finder vi den behandling, der passer bedst til dine behov og ønsker.

Få en personlig
behandlingsplan2

Behandlingen udføres af erfarne specialister og med det nyeste udstyr, så du er i trygge hænder gennem hele processen.

Professionel behandling
og opfølgning3

Efter behandlingen sørger vi for grundig opfølgning og giver dig vejledning til det videre forløb, så du opnår de bedste resultater.